Det første trin på vejen til at bryde med vold er, at kvinden bliver bevidst om, at hun er eller har været udsat for vold. Den erkendelse er nødvendig for, at kvinden kan fralægge sig ansvaret, begynde at arbejde med skylden og skammen og opbygge selvværd. Det kræver, at den fagprofessionelle, der arbejder med kvinden, har et indgående kendskab til voldens dynamikker, reaktionsmønstre og typiske følger af at leve i vold. Det kræver også, at den fagprofessionelle konstant har et skarpt blik på kvindens sikkerhed, både indledningsvist og undervejs i forløbet, så kvinden hurtigt kan overflyttes til et krisecenter, hvis hendes situation pludselig kræver det. Sig det til nogens tætte kobling til krisecentrene er i den situation helt afgørende.

Evalueringen viser, at knap halvdelen af kvinderne i SDTN tidligere har opsøgt hjælp. Men det er først i mødet med SDTN, at de har fået en større erkendelse af, at de er eller har været udsat for vold.  En stor del af kvinderne føler sig for første gang hørt og forstået i SDTN og kan spejle sig i rådgivernes fortællinger om voldens dynamikker.

”De ansatte kender virkelig til de dynamikker, som jeg havde været en del af. Det var ret overvældende at finde ud af, at det, jeg troede var unikt, faktisk er noget, man kan finde i en teoribog. Noget, hvor man kan følge den konkrete udvikling i voldsspiralen. Jeg fik en forståelse for dynamikkerne i det, jeg havde været igennem, og det gav mig også en tro på min egen virkelighedsforståelse.”
– Kvinde i SDTN-forløb.

Kvinderne gennemgår en markant udvikling mod et mere selvstændigt og sikkert liv og oplever større trivsel for dem selv og deres børn. De får en bedre forståelse af voldens dynamikker og konsekvenser, både for dem selv og deres børn, og deres følelse af sikkerhed stiger betydeligt undervejs i forløbet. Og så bryder kvinderne med volden.

Andelen af kvinder, som bliver udsat for vold, mindskes markant gennem forløbet. En udvikling, der i høj grad skyldes de fagprofessionelles voldsfaglighed og brug af psykoedukation.